
§1 FORMÅL
Foreningen er oprettet til gensidig forståelse for musik og kulturlivet blandt egnens borgere.
1. At give musikere på Lolland og omegn mulighed for at dyrke orkestersammenspil til gavn og glæde for dem selv og for deres musikalske udvikling.
2. Ovenstående punkter 1 og 2 søges opfyldt ved afholdelse af faste ugentlige prøver, at indstudere koncertprogrammer.
§2 MEDLEMMER
1. For at kunne blive optaget i orkestret som aktivt medlem kan dirigenten og bestyrelsen forlange aflæggelse af en godkendt prøve. Er der folk, der ønsker at lære at spille, kan bestyrelsen, såfremt der er ledige instrumenter, udlåne disse. Det forlanges, at der tages undervisning på det til ham eller hende udleverede instrument. Foreligger der ikke resultater efter en rimelig tid (½ år), kan bestyrelsen forlange det udleverede instrument afleveret igen.
§3 ØKONOMI
1. Foreningen har sin egen selvstændige økonomi.
2. Hvert medlem betaler et månedligt kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen. Al restance skal være betalt før den ordinære generalforsamling. Såfremt restance er aktuel, har det pågældende medlem ingen stemmeret.
3. Foreningens økonomiske grundlag tilvejebringes gennem offentlige tilskud, samt gennem andre tilskud, jv. musikloven. Derudover kan der modtages honorar for koncerter samt tilskud fra private personer.
4. Koncerter for Lolland Brandvæsen er vederlagsfrit.
5. Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisorer.
§4 EFFEKTER
1. Hvert medlem er ansvarlig for det af ham eller hende modtagne instrument samt uniform, noder o.lign. Hvert medlem underskriver en erklæring med modtagelsen af effekter.
2. Vedrørende arrangementer i Lolland Brandvæsens regi henvises til foreningens uniformsreglement. Under særlige omstændigheder kan uniformsreglementet fraviges med bestyrelsens accept.
3. Ved et medlems afbud til koncerter og øvelser skal ethvert medlem på dirigentens foranledning aflevere sine noder til evt. stedfortræder.
4. Dirigenten samt foreningens enige bestyrelse kan til koncerter o.lign. forbyde et medlem at medvirke, såfremt vedkommende møder i påvirket tilstand, viser mangelfuld påklædning el. lign.
§5 FORENINGENS LEDELSE
1. Foreningens bestyrelse består af 5 personer. Herudover vælges 2 revisorer, 2 bestyrelses-suppleanter og 2 revisorsuppleanter. Formanden vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen i lige år. Kasseren vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen i ulige år. Øvrige poster vælges på generalforsamlingen skiftevis for 3 år ad gangen. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
1A I tilfælde af det ikke er muligt at vælge en formand, skal bestyrelsen konstituere sig med en sekretær, men formandsposten skal deles blandt bestyrelsens tre øvrige medlemmer, som konstituerer sig i henhold til ”bestyrelsens arbejdsgang”.
2. Bestyrelsesmøde afholdes efter behov, samt når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst
3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Aftenskolelederen deltager i møderne uden stemmeret.
3. Såfremt dirigenten ikke er medlem af bestyrelsen, indkaldes denne kun, hvis bestyrelsen skønner det nødvendigt.
§6 GENERALFORSAMLING
1. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt senest 5 mdr. efter regnskabsårets slutning og indkaldes med 8 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 8 dages varsel. Denne kan indvarsles af bestyrelsen, eller hvis ¼ af medlemmerne skriftligt forlanger det. Mindst 2/3 af underskriverne skal være til stede ved generalforsamlingen, som indkaldes senest 5 dage efter begæringens fremsættelse.
2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse.
3. Kasseren skal forud for en generalforsamling på det sidste bestyrelsesmøde forelægge revideret regnskab.
4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse
4. Eventuelle forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Bevilling af midler
7. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter
8. Valg af revisorer og revisorsuppleanter
9. Evt.
§7 MUSIKALSK LEDELSE
1. Dirigenten fremlægger musikstykker, som bl.a. er foreslået af programudvalget. I øvrigt henvises til foreningens regler om programudvalg.
2. Ethvert medlem har mødepligt, således at forstå, at vedkommende ikke må sætte sine kammerater i forlegenhed ved udeblivelse fra en koncert el.lign. Bliver et medlem borte 3 på hinanden følgende øvelsesaftener uden gyldig grund og afbud, kan bestyrelsen nægte vedkommende at medvirke ved en eventuel koncert eller underholdning. I grovere tilfælde kan bestyrelsen ekskludere et medlem. Medlemmet har dog ret til at møde på den første efterfølgende generalforsamling, og generalforsamlingen kan så bestemme, om han eller hun skal optages igen.
§8 Orkesteret skal være upolitisk.
§9 Medlemmerne må vise absolut disciplin over for dirigenten, såvel under øvelser som under koncert. Unødvendig tale og støj i øvelseslokalet bør undgås.
§10 Hvert medlem skal have et eksemplar af vedtægterne. Såfremt det enkelte medlem ikke overholder disse, kan bestyrelsen ekskludere vedkommende.
§11 Foreningen kan kun ophæves, når det vedtages efter skriftlig afstemning på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med 4/5 majoritet. På den sidste generalforsamling vedtages det, hvorledes foreningens midler skal anvendes. Midlerne skal benyttes til almennyttige formål inden for musikkens verden.
Således er de oprindelige vedtægter af den 25.oktober 1988 revideret/vedtaget generalforsamlingen den 14. oktober 2002. Revideret i forbindelse med navneskift pr. 1. januar 2008.
Bestyrelsen
Mandlige orkestermedlemmer
Sort overfrakke med guldsnor.
Mørk marineblå uniformsjakke og benklæder
Hvid uniformsskjorte (kort hhv. langærmet)
Slips og Brandvæsenets slipsenål
Marineblå eller sorte strømper (privat eje)
Sorte sko (privat eje)
Kvindelige orkestermedlemmer
Sort overfrakke med guldsnor.
Mørk marineblå uniformsjakke, benklæder, nederdel
Hvid uniformsskjorte (kort hhv. langærmet)
Slips og Brandvæsenets slipsenål
Marineblå eller sorte strømper (privat eje)
Sorte sko (privat eje)
Uniformen udleveres såvidt muligt ved indmeldelse i orkesteret. Skulle uniformsdelene imidlertid ikke være til rådighed,
aftales nærmere med bestyrelsen.
På uniformsjakkerne kan der påsættes logo efter nærmere aftale med Lolland Brandvæsen.
Hæderstegn anbringes midt på venstre brystlommes springfold.
Ikke udleverede uniformsdele opbevares i aflåst skab i LBO's klublokale. Udlevering sker efter aftale med bestyrelsen.
Uniformen bæres kun i forbindelse med Lolland Brandvæsens Orkesters arrangementer.
Det enkelte medlem har pligt til at vedligeholde uniformen og skal dermed selv sørge for vask og rens heraf.
Hovedbeklædning
Såfremt hovedbeklædning er ønskelig ved udendørs koncerter a.h.t. eksempelvis solafskærmning eller andet vejrlig,
kan én af orkestrets kasketter rekvireres.
Kasketterne bæres kun i forbindelse med Lolland Brandvæsens Orkesters arrangementer.
Ved udendørs koncerter om vinteren, hvor en varmere beklædning kan være påkrævet,
skal det tilstræbes at bære hovedbeklædning, der i form og farve matcher LBO’s uniform som helhed,
dvs. i neutrale faconer og farver (sort, mørkegrå, mørkeblå).
Et neutralt farvevalg gælder i øvrigt også for halstørklæder, handsker o.lign. (sort, mørkegrå, mørkeblå).
For at opnå en ensartethed i orkestrets fremtoning i forbindelse med koncerter og øvrige officielle optrædender tilstræbes det,
at alle medlemmer følger nedenstående anvisninger:
1. Den af dirigenten oplyste mødetid SKAL overholdes. Aftale om senere mødetidspunkt kan KUN træffes med dirigenten,
ligesom uforudsete forsinkelser meddeles dirigenten hurtigst muligt.
2. Efter opstilling (der ledes af det herfor ansvarlige bestyrelsesmedlem og dirigenten) og indstemning af instrumenter
følges de af dirigenten givne anvisninger for, hvornår man skal være på sin plads igen, eller om man skal forblive på sin plads,
indtil koncerten starter.
3. Det tilstræbes ved hver koncert at have orkestrets podie med. Dette aftaler bestyrelsen dog endeligt
i hvert enkelt tilfælde med dirigenten.
4. Så snart dirigenten giver tegn til, at koncerten hhv. de enkelte stykker starter, skal samtlige musikere være klar,
fuldt koncentreret og have instrumenterne op.
5. Irrelevant samtale bør undgås under hele koncertforløbet, og musikerne bliver på deres respektive pladser.
6. Spytventiler tømmes IKKE under dirigentens tale eller øvrige officielle taler i løbet af arrangementet.
7. Det er ved mundtørhed tilladt at indtage vand eller sodavand under koncerten.
8. Ved koncertafslutning rejser musikerne sig på dirigentens opfordring, vender sig mod publikum og - så vidt muligt -
holdende instrumenterne foran sig.
9. Ved koncert i teatersal eller tilsvarende omgivelser lader medlemmerne nodestativer og instrumenter stå,
når scenen forlades.
Dirigenten giver tegn til, når musikerne må forlade deres plads. Der pakkes først sammen, når publikum har forladt salen.
10. Ved øvrige koncerter kan der pakkes sammen, når dirigenten har meddelt, at koncerten er slut.
1. Nodeudvalget består af dirigent, evt. vicedirigent, orkestrets formand eller ét af bestyrelsen udpeget bestyrelsesmedlem
samt 3 øvrige orkestermedlemmer.
2. Alle instrumentgrupper i orkestret skal såvidt muligt være repræsenteret i udvalget.
3. Orkestrets formand eller det af bestyrelsen udpegede bestyrelsesmedlem er nodeudvalgets formand.
4. Nodeudvalgets øvrige orkestermedlemmer (3) vælges for 3 år ad gangen på general-forsamlingen.
Valg sker skiftevis både i lige og ulige år, således at 1 nodeudvalgsmedlem
er på valg ad gangen.
5. Dirigenten modtager oversigter og CD'ere fra diverse musikforlag. Disse cirkuleres blandt udvalgets og orkestrets medlemmer .
6. Udvalgets medlemmer foretager individuelle bedømmelser af de enkelte musikstykker,
og inputs om ønsker gives til orkestrets dirigent jf. gældende prioriteringssystem.
7. Alle orkestermedlemmer er velkomne til at meddele individuelle musikønsker til programudvalgets medlemmer,
som har pligt til at medtage disse ønsker på næstkommende nodeudvalgsmøde for drøftelse.
8. Nodeudvalget mødes mindst én gang årligt for gennemgang af eksisterende repertoire.
Nodeudvalgets formand foretager indkaldelse.
9. Den endelige afgørelse for, hvilke stykker, der skal spilles, ligger hos orkestrets dirigent.
10. Indkøb af nye numre varetages af orkestrets dirigent, som har et rådighedsbeløb hertil på kr. 4.000,-/årligt.
Dette beløb kan ændres på generalforsamlingen under det faste punkt på dagsordenen ”bevilling af midler”.
Her gælder følgende regler (kort sammenfattet fra DAOs regelsæt).
Sølvnål kan erhverves og bæres af aktive medlemmer, der i mindst 25 år uafbrudt har dyrket
aktiv amatørmusik.
Guldnål kan erhverves og bæres af aktive orkestermedlemmer, der i mindst 40 år uafbrudt
har dyrket aktiv amatørmusik.
Guldnål m.
”egeløv” kan erhverves og bæres af aktive orkestermedlemmer, der mindst i 50 år uafbrudt
har dyrket aktiv amatørmusik. Guldnålen med ”egeløv” tildeles endvidere forbundets
æresmedlemmer.
Ansøgning om tildeling indsendes til DAO med angivelse af kandidatens navn m.v. Ansøgningen skal underskrives
af orkestrets samlede bestyrelse. Det ansøgende orkester skal i mindst 5 år have været tilsluttet DAO.
Hæderstegnet er gratis og kan kun uddeles af et medlem af DAO’s bestyrelse. Tildeling af DAO’s hæderstegn ledsages af et diplom.
LBO’s sølvemblem og diplom tildeles medlemmer ved 10 års medlemsjubilæum.
LBO’s guldemblem og diplom tildeles medlemmer ved 25 års medlemsjubilæum.
Hæderstegn ved særlige jubilæer, eks. 50-års jubilæer, andre evt. udmærkelser samt æresmedlemsskab
tildeles efter individuel vurdering i bestyrelsen.
Hæderstegn uddeles enten ved Lolland Brandvæsens nytårsparole eller orkestrets forårskoncert.
50-, 60-, 70-, 75- og 80-års fødselsdage Vin-/blomstergave til max. kr. 300,-.
Bryllup, kobber-, sølv-
guldbryllup Vin-/blomstergave til max. kr. 300,-.
Begravelser Blomster til ca. kr. 200,-.
For god ordens skyld nævnes, at æresmedlemmer særskilt modtager generel information om orkesteraktiviteter,
invitation til forårskoncert m.v.
Revideret: 20.05.08. Erstattter alle tidligere versioner.